Hop til hovedindholdet

Salgs- & Reklameforeningen logo

Burning Man i Nevada - verdens mest kreative event


Dato og tid

Mandag d. 30. oktober 2017 kl. 15:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 26. oktober 2017 kl. 13:00

Sted

Restaurant Gastroteket, Nørregade 39, 5000 Odense C. Restaurant Gastroteket
Nørregade 39
5000 Odense C.

Burning Man i Nevada - verdens mest kreative event


Arrangementsbeskrivelse

BURNING MAN )'(
A city in the desert. A culture of possibility.
A network of dreamers and doers.



70.000 nysgerrige mennesker fra hele verden var i august samlet til Burning Man eventen i Nevadas Ørken. Her gav de hinanden oplevelser i 500 kreative temalejre og kørte rundt i fantasifulde køretøjer iført seje kostumer. 


På Burning Man er penge, reklamer, skrald, passivitet og kedeligt tøj forbudt.
Til gengæld giver man hinanden oplevelser og masser af spændende gratis kurser i alt fra tegning, tango, teknik til tysk og tantramassage i de ca. 500 kreative temalejre med gratis bar. 

Oplev et flot og tankevækkende foredrag med fede fotos og facinerende film om den mest innovative design, arkitektur og kunstevent i verden. Hør hvad det koster, hvordan man deltager, hvorfor Google finder deres topchefer der og hvorfor superbrands, berømtheder og helt almindelige mennesker hvert år valfarter til den midlertidige by på bunden af den udtørrede sø i Nevadas bjerge.

B&O, Tuborg, ISS, Aalborg Universitet, Google, Facebook, Tesla, Smuk Fest, Shamballa Jewels, Jacob Jensen Design m.fl. deltager for at udvikle deres firma, produkter, medarbejdere og kunder.

Janne Høgshøj fra Danish Connection har deltaget i 2012 og 2017 og i år boede hun i en sørøverlejr, var i lære som pirat og spiste julefrokost kl. 10 om formiddagen, serveret af gæve danske vikinger. Hun vil fortælle om Burning Mans historie og sine egne friske oplevelser mens hun stadig har støv på hjernen.

Søren Askegaard, SDU, professor og leder af Institut for Marketing & Management · Consumption, Culture and Commerce indleder kort og fortæller, hvad forbrugerforskningen har lært af ”Burning Man” og hvordan eventen har spillet en central rolle i moderne forbrugerteori. Burning Man er eksempel på det komplicerede forhold mellem forbrugere, der engagerer sig i modstand mod markedet og forbruger(masse)kulturen på den ene side og selve markedets egen logik på den anden. Se kilder nedenfor. 


Vi kan love dig en stor oplevelse - og måske får du selv blod på tanden og lyst til at være en del af det, der betragtes som oplevelsesøkonomiens vugge og inspiration for mange andre events i hele verden.

Under foredraget serverer Gastroteket lækre snacks, vin, øl og vand. 

Foredraget har tidligere bl.a. været holdt for: Dansk Erhverv, Politiet, Effektiv Rekruttering, Forsvaret, Rotary, Würth, Lego, Carlsberg, Mercuri, Danfoss, Solar, Siemens, Legoland, Esselte, Lindab, Messe C, Bankdata, Designskolen Kolding, Global Network, Syddansk Universitet, Innovationshøjskolen, 3M, Københavns Tekniske Skole, Erhvervsakademi Lillebælt, Center For Visuel Kommunikation og Innovationsfabrikken – International Business College.

Alle er velkomne - og ser du denne invitation på mobil er tilmelding nederst :-)

Kilder Søren Askegaard's indledning: 

Kozinets, Robert V. (2002). Can consumers escape the market? Emancipatory illuminations from burning man. Journal of Consumer Research, 29(1), 20-38.

Heath, Joseph, & Potter, Andrew (2006). The rebel sell: How the counterculture became consumer culture. Capstone.


Link: Burning Man

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >